Må jeg se ID, tak?

Efter mit specialemøde kl 8 i indre by hoppede jeg en tur i min lokale Netto på Amagerbro for lige at købe lidt småting. Jeg får hurtigt og effektivt, der er fordele ved at handle om formiddagen, fundet frem til de varer, jeg mangler og jeg bevæger mig derefter op til kassen.

Da det bliver min tur, siger jeg pænt “Hej”, og beder om en enkelt pakke panodiler.

Ekspedienten finder pakken frem, kigger på mig og rynker panden. Jeg studser et sekund over det, men ikke længere end det, og begiver mig så til at finde mit dankort. Da jeg sætter dankortet i, fanger jeg hendes blik, som stadig ser lidt tvivlende ud, og uden at tænke over det, rynker jeg panden. Vi står nu begge to og har rynkede pander, uden øjenkontakt, mens hun scanner de sidste varer.

Da den sidste varer er scannet, kigger hun igen på mig, og med en fin lille stemme spørger hun, om hun må se noget ID.

I samme sekund ryger der et “Selvfølgelig” ud af mig, og jeg finder hurtigt min taske frem og famler efter mit dankort, som jeg frygter jeg har glemt der hjemme, samtidigt med, at jeg tænker tilbage på dengang, hvor lige præcis den sætning var noget af det, man frygtede aller mest, for man vidste jo egentlig godt, at man ikke var gammel nok.

Her står jeg så. I en alder af 26 år. I færd med at købe en pakke panodiler af alle ting, og bliver spurgt om ID.  ID. Til en varer, hvor man skal være 18 år, og jeg kan ikke lade være med at tænke:

“Var det kompliment?”

Jeg tror måske, at jeg er nået til den alder, hvor man hverken vil blive skudt til at være yngre eller ældre.

Jeg kan huske, at jeg tidligere blev lidt småfornærmet, når jeg som 20 årig blev spurgt om ID på en bar engang. Men nu. Nu er jeg faktisk lidt i tvivl.

For okay. Jeg ser måske lidt træt ud. Og jo. Jeg havde måske bare hurtigt sat mit uglede hår op. Og jeg havde måske heller ikke lige fået makeup på. Men alligevel. At ligne en under 18?

Hmm..

Hvornår går grænsen? Hvad er din reaktion, når du bliver spurgt om ID?

 

Hun var iøvrigt utrolig sød og vi fik begge et lille grin over den lille scene 😉

xoxo

Den forvirrede, tilsyneladende 18 årige,

. S a r a h . L o u i s e .

 

12899737_10154163450989273_786011932_n (1)

 

 

2 tanker om “Må jeg se ID, tak?”

  1. Jeg må sige, at på trods af det øjeblik du beskriver er meget kort, så formår du at beskrive det helt fantastisk! Jeg er vild med måden du skriver på!

    1. Tak for de søde ord, Lotte. Jeg er glad for, at du kunne lide indlægget 🙂 Der kommer masser af den slags i fremtiden 😉

Skriv et svar til Lotte Petersen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *