Overspringshandling med god samvittighed

Åh, de overspringshandlinger. Vi kender dem alle sammen og er alle sikkert hoppet i med begge ben og foretaget sådan en djævelsk overspringshandling på et eller andet tidspunkt i vores liv.

Midt i specialeskrivning kan jeg i hvert fald lige love for, at jeg samtidig får erhvervet mig mastergrad i det at lave overspringshandlinger.

Igår var det så neglene, der skulle smukkeseres. “Bare lige hurtigt,” tænkte jeg, “og så går jeg altså for alvor i gang med at skrive på analysen,” lover jeg mig selv.

Igen. Sikkert ikke ugenkendeligt for mange 😉

Min specialemakker var “heldigvis” med på den, og vi hev hendes samling af neglelakker frem, som primært bestod af By K.

By K har været på det danske marked i nogle år efterhånden, men jeg har faktisk aldrig prøvet nogle af deres farver før.

Jeg havde ret svært ved at beslutte hvilken en af farverne, jeg bedst kunne lide (“Bare lige hurtigt,” sagde jeg tidligere – Aha).

Jeg endte med at vælge farven no. 69, som er en skøn rød farve, der hedder “The sky is the limit”, hvilket synes passende i forhold til de nye eventyrer, der venter mig – jeg er nemlig snart færdiguddannet, og min kæreste og jeg flytter snart i ny lejlighed <3

12999509_10154202170414273_1416444985_o

Jeg har tidligere haft lidt nedern erfaringer med røde farver, der simpelthen nogle gange kan være så svære at få af huden igen, hvis man rammer ved siden af, hvilket jeg lige laver en stille håndsrækning på – for det sker stort set hver gang for mig.

Lakken føles lidt mere vandagtig end andre lakker, hvilket gør, at den dækker super godt. Derudover tørrede alle lagene super hurtigt, (Jeg brugte både deres base og top coat) hvilket er super, når man er virkelig utålmodig og stort set altid ender med at lave fingeraftryk i sine nymalede negle, som mig. Og så havde jeg jo lovet mig selv, at jeg ville hoppe tilbage til kandidatafhandlingen hurtigt. Dobbelt op på win!

Men det stopper ikke der. For By Ks neglelakker er allergicertificerede og “5 free”. Og så tænker du måske: “Hvad søren er det?”. Det gjorde jeg i hvert fald første gang, jeg hørte det. 5 free betyder, at neglelakkerne hverken indeholder parabener, formaldehyd, formaldehyd-resin, camphor eller toulene, som kan fremkalde parfume- og kontaktallergi.

Derudover er neglelakkerne 100 % cruelty free og er derfor ikke testet på dyr, hvilket varmer mit dyreelskende hjerte <3

What’s not to like!?

Så føles det pludselig ikke så galt lige at have brugt lidt tid på at lægge neglelak. Jeg har i hvert fald ikke dårlig samvittighed over vores lille overspringshandling. Og resultatet er bare SÅ flot! Jeg skal i hvert fald helt sikkert ud og købe en (eller mange) af farverne til mig selv.

Her ses resultatet på min smukke specialemakker.

12969228_10154202070069273_740116572_n

Hav en dejlig mandag og en skøn uge alle sammen

 

//Sarah Louise

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *