Jeg er ret vild med at søge på og lave IKEA Hack! Der er så mange fine ting, man kan gøre.
Jeg så en sød kaninstol på Pintrest og tænkte, at jeg ville lave noget ala det samme til vores lille pige, der forhåbentlig kommer snart. Det var Frosta-taburetten, de havde lavet et hack af, men jeg har lavet et IKEA Hack af stolen Flisat i stedet, som er en børnetaburet og derfor kan bruges tidligere end den anden 🙂 Det synes jeg var lidt mere hyggeligt.
Jeg startede med at sætte malertape på benene ca 4 cm oppe.
Derefter malede jeg bunden af benene og selve siddestykket med hvid træmaling, som min mor havde en rest af.
Så så det sådan her ud:
Derefter gik jeg igang med at male kaninansigt og poterne. Jeg brugte sort og lyserød akrylmaling fra Søsterne Grene samt en pensel i str. 07 også derfra.
Bagefter sluttede jeg af med af give stolen en Glossy Oceanlak fra Panduro Hobby for at undgå, at malingen bliver slidt af. Og voila! 🙂 Her er det endelige resultat. Easy peasy 🙂