DIY Barnets bog – Download Gratis til dig

Lige så snart jeg fandt ud af, at jeg var gravid, begyndte jeg at lede efter en barnets bog. Jeg syntes dog, der manglede noget i de bøger, jeg kunne finde på nettet, og derfor besluttede jeg for at lave min egen DIY Barnets bog.

Der findes rigtig mange fine bøger på markedet – jeg var især vild med Prik og Streg og WithWhite. Det er egentlig ringbind, hvor man køber prælavede sider til. Rigtig fint koncept. Men alligevel syntes jeg, der manglede noget.

Derfor gik jeg igang med at lave en selv. Jeg elsker at være kreativ og lave ting selv, så hvorfor ikke lave en “DIY Barnets bog”?

Jeg fandt inspiration på blogforums og overalt på nettet faktisk ifht, hvad jeg syntes, bogen skulle indeholde af sider. Derefter designede jeg siderne i Canva, som er et online program til at lave grafisk materiale. Super brugervenligt og man kan finde mange gratis skabeloner. Det er genialt, hvis man ikke er en Photoshop-haj 🙂

DIY Barnets bog

Min DIY Barnets bog indeholder blandt andet:

  • “Mig i maven” – hvor du kan sætte scanningsbilleder ind
  • “Venter på dig” – til billeder af mavens udvikling
  • “Minder fra mit baby shower”
  • “Mor craver og kan ikke lide” – til at notere de ting, du pludselig fik lyst til at spise under graviditeten eller absolut ikke kunne foredrage lige pludselig.
  • “Graviditetsdagbog” – hvor du kan skrive små notater undervejs i graviditeten. Fx hvornår du mærkede spark første gang.
  • “Min første tid hjemme”
  • “Hænder og fødder” til aftryk
  • “Stamtræ”
  • “Min barnedåb”
  • “Milestones” til fx at skrive, hvornår det første ord kommer og hvornår det første skridt bliver taget
  • “Min første ferie”
  • “Min første jul”
  • “Min første fødselsdag”
  • “Mit første års udvikling”
  • … og meget, meget mere 🙂
  • Der er også tilføjet designede sider uden tekst, så du kan tilføje dit eget touch.

Se eksempler fra min DIY Barnets bog

DIY Barnets bog
DIY Barnets bog
DIY Barnets bog

Til dig: 5 sider fra min udgave af barnets bog – helt gratis

  • “Sådan fandt vi ud af, vi var gravide”
  • “Graviditetsdagbog”
  • “Hænder og fødder”
  • “Mig i maven”
  • “Mit første års udvikling”

Dem får du lige her. Jeg håber, du får glæde af dem.

Vil du have fingre i hele herligheden med alle 44 sider?

  • Send en mail til livingbysarahlouise@gmail.com og angiv, om du ønsker den til piger eller drenge, så sender jeg alle siderne til dig, som du selv kan printe ud. En udgave koster 49 kr. Ønsker du både til piger og drenge kan du få begge for 79 kr.
  • Ønsker du canva-filen, så du selv kan arbejde videre eller redigere farver, koster det 249 kr. Send en mail til livingbysarahlouise@gmail.com 
  • Du vil modtage en bekræftelsesmail, hvor du får faktura.

12 tanker om “DIY Barnets bog – Download Gratis til dig”

  1. Årh, det fedt indlæg! Det er altid dejligt med noget inspiration. Ligesom dig kan jeg rigtig godt lide Prik&Streg, men synes det var sjovere at lave en bog selv – og da jeg allerede er stor fan af Canva var det jo oplagt. Dejligt med nogle nye inputs!

      1. Ja, det har jeg men jeg kan vist ikke uploade billeder som kommentar her på bloggen, men hvis du har en mail vil jeg gerne sende et udpluk til dig 🙂

  2. Super tak for det gode tip – hvor er det bare nemt at anvende det program og har brugt dit eksempel som inspiration :). Det var lige et program jeg stod og manglede hvor jeg kan ligge billeder ind og undgå at skrive selv – da min håndskrift ikke er blandt de smukkeste 🙂
    Men hvordan gør man lige når man skal printe det ud ? Når jeg gemmer det som pdf fil får jeg en hvid kant i margen med sorte streger – æv æv . Er det fordi jeg skal betale for programmet før det vil forsvinde ?

    vh Betina

    1. Hej Betina, hvor er jeg glad fr, at du kunne finde inspiration i min barnets bog.
      Mine sider har også hvid kant, men dig ingen sorte streger. Hvorfor ved jeg ikke :/ Hvis du vil undgå den, kan du måske tage dem med til en printforretning. Så bliver det en større opgave, men det tror jeg desværre er den vej, du skal gå, hvis du ikke vil eksperimentere selv i fx Photoshop 🙂 Jeg håber, du finder en løsning!
      Dbh, Sarah

    1. Hej Christina, det er jeg glad for, at du synes 🙂
      De er lavet i Canva, som er et gratis program, men hvor nogle skabeloner og figurer koster penge. Alt jeg har lavet har ikke kostet noget 🙂 Jeg har dem også i blå farver, de er bare ikke uploadet endnu 🙂 sig til, hvis det har interesse.
      Dbh. Sarah

  3. Hej

    Hvor er det flot bog du har lavet.
    Er det muligt at du vil dele filen til Canva på en pige, så jeg selv kan tilføje og skrive i den?

    Hilsen Berit

    1. Hej Berit, Tak! 🙂 beklager det sene svar. Det vil jeg meget gerne, hvis det stadig er relevant 🙂 Vend gerne lige tilbage, så sørger jeg for at dele filen med din mail, du har angivet her. Dbh Sarah

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *