Kaffedate – et led i jobsøgningen

Jeg er på vej til endnu et kaffemøde.

En af de positive ting ved at være ledig er, at man får lov til at tale med en masse spændende virksomheder.

Jeg har en proaktiv tilgang i min jobsøgning, hvor jeg sender uopfordrede ansøgninger og bruger mit netværk til at få kontakt til de virksomheder, jeg kunne se mig selv i. Det har indtil videre resulteret i fire kaffeaftaler på to uger.

Det er super lærerigt og jeg synes, at jeg får sporet mig ind på, præcis hvad jeg vil arbejde med og bliver klarere i mine formuleringer om mine kompetencer fra gang til gang.

Der har ikke været nogle ledige jobs hos de fire virksomheder, og nogen vil måske føle, at det er spild af tid. Men som skrevet, så er det en god øvelse, og super spændende at tale med folk, der er I branchen.

Det hjælper mig også til at være mere klar i mine ansøgninger, fordi jeg har fået indblik i, hvilke udfordringer der er og hvilke kompetencer, der særligt lægges vægt på.

Der er selvfølgelig også noget arbejde i det, men jeg kan virkelig anbefale det 🙂 Det kræver selvfølgelig, at du godt kan lide at tale med mennesker og ikke bliver for nervøs. Men igen, på den anden side, vil det også være en god øvelse for dig!

Jeg søger selvfølgelig også opfordret, men jeg tror, det er en god ting at gøre begge dele 🙂

Har du nogle tips til jobsøgning?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *